Erhvervskunde
Priser uden moms (nettopris)
Rødvinsproduktionens rødder kan spores omkring 8.000 år tilbage. Beviser fra Damaskus i Syrien peger på druepresser fra denne periode. Der er også beviser på vinproduktion fra Iran og Mesopotamien, som kan spores tilbage til det 5. årtusinde f.Kr. Med tiden forblev rødvin en populær drikkevare, der også blev betragtet som et lægemiddel.
Produktionen af rødvin er en kompleks proces, der strækker sig fra udvælgelsen af druerne til lagringen af vinen. De forskellige trin kan opsummeres som følger:
Afstilkning: Ved afstilkning (også kaldet afknopning) fjernes de enkelte druer fra vinstokken. På den måde undgår man, at tanninerne i vinstokken og druestilkene påvirker vinens smag. Før i tiden foregik afstilkningen i hånden, men i dag bruger man særlige maskiner.
Knusning: Druerne knuses derefter i knusevalser. Den resulterende blanding af most, drueskaller og druekerner kaldes mæsk.
Sammenpresning: Mosen presses derefter, dvs. at de allerede knuste bær presses yderligere for at få druesaft.
Gæring: Mosten gærer derefter i to til 30 dage med tilsætning af gær. Under denne proces afgiver drueskallerne deres farve til blandingen, hvilket resulterer i en rødvin. Desuden omdannes sukkeret i mosten til alkohol af gæren under denne proces.
Anden gæring: Under visse omstændigheder gæres vinen endnu en gang. Her omdannes den æblesyre, der produceres i vinen, til den mildere mælkesyre ved at hæve temperaturen. Det kan f.eks. være nødvendigt, hvis en høst indeholder en høj andel æblesyre på grund af kolde temperaturer, da det har en negativ effekt på smagen af det endelige produkt.
Lagring: Det sidste trin er at modne vinen. Afhængigt af vintypen, dens potentiale eller årgang kan modningsprocessen tage alt fra uger til år. Modningen foregår i tønder, tanke eller barriques, dvs. særlige egetræsfade, som har en positiv indvirkning på vinens smag.
Til fremstilling af rødvin bruges et udvalg af røde druer. De mest berømte røde druesorter omfatter f.eks:
Farven på rødvin varierer meget afhængigt af den anvendte druesort, vinens alder og hvor længe skallerne er i kontakt med mosten under gæringen. Det sidste er vigtigt, fordi farvepigmenter, kendt som anthocyaniner, findes i skallen på de fleste druesorter. Under gæringen frigiver skallerne deres farvepigmenter til vinen. Mængden af anthocyaniner varierer fra druesort til druesort - jo flere farvepigmenter, der er til stede i drueskallerne, jo mørkere er vinen. Desuden er farven dybere, jo længere tid mosten er i kontakt med drueskallerne. En kort kontakt giver en lysere vin. Det er sådan, man f.eks. laver rosé.
Cuvée spiller en vigtig rolle i produktionen af rødvin. Det er en blanding af flere vine, dvs. vine fra forskellige druesorter, årgange eller steder, som blandes for at skabe et slutprodukt med en mere afbalanceret og kompleks smag. I nogle tilfælde bruges denne proces også til at sikre en ensartet kvalitet for visse vine over flere årgange.
Den generelle rødvinssmag kan beskrives som frugtagtig. I vine som Pinot Noir og Merlot samt i yngre og lettere vine kan man ofte smage røde frugter som kirsebær, jordbær eller hindbær. Mere fyldige vine som Cabernet Sauvignon, Syrah eller Malbec kan undertiden minde om mørke frugter som solbær, blommer eller brombær.
Disse frugtsmage udgør grundlaget for mange rødvine, men det samlede billede er meget mere komplekst og afhænger af mange forskellige faktorer:
Tanniner giver den tørre mundfornemmelse, der er typisk for rødvin. Det er de bitre stoffer, der kommer fra druernes skind, kerner og stilke. Indholdet og mundfølelsen af tanniner varierer afhængigt af druesorten.
Syren er en anden vigtig faktor, der bidrager til rødvinens smag. Den fungerer som en modvægt til frugtens sødme og de tørre tanniner og bidrager dermed til vinens friskhed. Vine med udpræget syre opfattes som livlige, mens vine med mindre syre virker blødere og rundere.
I ønologi, studiet og videnskaben om vin og vindyrkning, taler man også om vinens krop eller ekstrakt. Det beskriver det samlede indtryk, som en vin efterlader i munden. Det handler ikke om smagen, men om hvor tung eller fyldig den føles i munden. Generelt skelner man mellem småfyldige vine, som ofte beskrives som magre, lette eller delikate. Fyldige vine er rige, tunge eller kraftige.
Rødvin lagres ofte på træfade. I løbet af lagringsperioden frigiver træet yderligere smagsstoffer til vinen. Eksempler på sådanne smagsstoffer er vanilje, chokolade, kaffe, røg eller krydderier som kanel og nelliker. Træet kan også frigive tanniner til vinen og påvirke dens struktur.
Alder og modenhed påvirker også vinens smag. Unge vine smager ofte frugtagtige og friske. Med alderen udvikler rødvine mere komplekse smagsnuancer som læder, tobak, jord eller tørret frugt. Tanniner og syre er bedre integreret, hvilket gør vinen mere harmonisk.
Endelig har alkoholindholdet også indflydelse på vinens smag. Vine med højere alkoholindhold er ofte fyldigere og mere intense. Men for meget alkohol kan få vinen til at virke ubalanceret.
Hvis du køber en vinflaske med naturkork, er det særligt vigtigt at opbevare den vandret. Det er for at forhindre, at korken tørrer ud under opbevaringen. En tør kork bliver porøs og lukker ilt ind i flasken, hvilket kan få vinen til at oxidere og blive udrikkelig. Hvis vinflasken er forseglet med en syntetisk kork eller et skruelåg, kan den opbevares lodret.
Obs: Mousserende vin skal altid opbevares stående, så kuldioxiden forbliver i drikken. De naturlige propper i denne type vin forbliver tilstrækkeligt fugtige, selv når de står oprejst - det sørger den opstigende kuldioxid for.
Opbevaringstemperaturen for rødvin bør være mellem 12 og 16 °C. Vinen skal også opbevares et mørkt sted med en luftfugtighed på mindst 30 procent (helst mellem 50 og 80 procent).
Efter åbning holder rødvin sig meget længere end hvidvin. Det skyldes de tanniner, den indeholder. Holdbarheden af en åbnet vin afhænger også af, hvor meget indhold der er tilbage i flasken:
Det skyldes, at jo mindre vin der er i flasken, jo mere luft indeholder den. Kontakt med luft forkorter vinens holdbarhed.
I restaurationsbranchen giver det mening at investere i et professionelt vinkøleskab til opbevaring af vin. Et vinkøleskab holder en konstant temperatur og hjælper vinen med at holde sig god under optimale opbevaringsforhold.
Når det gælder servering af rødvin, spiller de rigtige rødvinsglas og rødvinskarafler også en vigtig rolle ud over at vælge den rigtige vin.
I modsætning til hvidvinsglas er rødvinsglas generelt større, da denne vin kræver mere luftkontakt for at udvikle sin smag. Der findes dog også andre former for rødvinsglas, som bruges afhængigt af vintypen. For eksempel findes der særlige Bordeaux- eller Bourgogne-glas, som er meget voluminøse, men tilspidsede i toppen, hvilket koncentrerer smagen. Ved servering bør et rødvinsglas generelt kun fyldes til en tredjedel, så der er plads nok til at hvirvle vinen rundt og frigive dens smagsstoffer.
Rødvin dekanteres ofte i en karaffel, en såkaldt rødvinskaraffel, inden servering. Det giver vinen mulighed for at komme i kontakt med ilt, lige inden den drikkes, hvilket hjælper smagsstofferne med at udvikle sig bedre. Dekantering hjælper også med at blødgøre tanninerne i vinen. En anden fordel: I ufiltrerede eller ældre vine lægger der sig ofte bundfald i bunden af flasken. Omhyggelig dekantering sikrer, at dette bundfald bliver i flasken.
Unge, fyldige vine kan ofte dekanteres en til to timer før servering for at blødgøre tanninerne og fremhæve smagene. Ældre vine har allerede nået deres modenhed - hvis de dekanteres for tidligt, kan smagen falme. I dette tilfælde er det ofte tilstrækkeligt at dekantere vinen ca. 30 minutter før servering.
Forskellige typer af karafler til rødvin:
Rødvin er en mangefacetteret drik, der er kendetegnet ved en række forskellige smage og druesorter. Uanset om den er ung og frugtagtig eller moden og kompleks, fortæller hver flaske rødvin sin egen historie. Med den rette opbevaring, glas og dekantering kan du udnytte vinens fulde potentiale og skabe en uforglemmelig oplevelse.