Erhvervskunde
Priser uden moms (nettopris)
Det er for eksempel fade med smørrebrød, mange smagsoplevelser og en stor portion ansvar. I lang tid har vi været så imponerede af mad fra andre lande, at vi næsten har glemt at passe på vores egen arv. Men nu har både vi og verden genopdaget det skandinaviske køkken.
Både restaurantgæster og kokke er meget opmærksomme på dette, og det er tydeligt at se på menuerne. En forkærlighed for lokale og skandinaviske råvarer, hvor alt bliver udnyttet og intet går tabt. Den bæredygtige tankegang blandt gryderne giver hjemmelavet mad en renæssance og giver også anledning til kreativitet og nye smagsoplevelser, som den gamle husmor ikke turde prøve. Hun havde nok ikke ladet grøntsagerne tage lige så meget plads, men hvorfor egentlig ikke, når de både er smukke at se på og rige på næringsstoffer? Hun kunne derimod måske godt have fundet på at tilføje lidt sprut til gryderetten, uden at nogen så på. I dag er minimering af madspild på den anden side et problem for alle, og det er en trend i sig selv og noget, som folk gerne vil reklamere med. Ligesom det er i overensstemmelse med årstiderne og for at udnytte de bedste smagsoplevelser. Tilbage til rødderne - kål og majroer.
En masse. Andre lande misunder vores tillgang til råvarer fra skove og jord. Det er meget imponerende, at vi også har frugtbar jord til vores afgrøder og adgang til dyr fra økologisk landbrug. Og så har vi oven i købet også fisk fra vores kolde have og mange indlandssøer. Hvad mere kan en kok drømme om?
Vi har meget at lære af historien. Syltet kål er rig på C-vitamin og blev engang sendt med sømænd på deres lange rejser for at bekæmpe skørbug. I dag har syltede grøntsager af andre årsager fået en renæssance og er en del af det moderne, bevidste køkken. Det er en energieffektiv måde at konservere fødevarer på og den eneste konserveringsmetode, der faktisk øger råvarernes næringsindhold. Så den bevidste kok er glad for at sylte alle slags grøntsager igen. I spisekammeret opstår muligheden for at finde forskellige spændende syltede sager fra ture i naturen. En god måde at forlænge sæsonen på.
Når man ser på vores madkultur udefra, er det tydeligt, at vi trækker meget på naturen. I de seneste svampesæsoner har de sociale medier været fyldt med indlæg om, hvem der har fundet flest svampe og de fleste sorter. Pudsigt nok spiser vi ikke kun kantareller og svampe, men også blomkålssvampe og andre lækkerier. Grønt er dejligt, og mange mennesker skærer ned på kødindtaget, men når de så vælger at spise kød, vil de muligvis gerne have vildt og overvejer måske hjort, vildsvin eller elg. Og hvis de ønsker at krydre det med endnu mere skov, tager de en kurv med og plukker tranebær til at servere til den. Det er desuden smukt, ligesom syltede grankogler og andre spændende ting fra skovens spisekammer.
Den grønne tendens fortsætter. Vi spiser mindre og mindre kød og finder mange alternativer til bøffen. Men intet er sort og hvidt. Muligvis sodet. Da madlavning over åben ild eller direkte på kullene er en hot trend. Selv om ilden er meget sværere at kontrollere, med hensyn til at opretholde præcise temperaturer, er den en berømt smagsforstærker blandt den kulinariske elite. Og det var trods alt sådan, vi begyndte at lave mad - over åben ild.
Syltede sild har en helt særlig plads i vores hjerter. Sild har længe været en fast ingrediens på det kolde bord i Norden. Oprindeligt var sild fattigmandsmad, men senere svømmede den sig op til toppen og blev en rigtig festlig delikatesse, der blev præsenteret ved alle større lejligheder - hele året rundt. Havet har så meget mere at byde på, og noget, der dukker op ved siden af de fine fisk, er tang. Selv de mest strikse veganere priser sig lykkelige ved at bide i nogle nye smagsoplevelser. Tangkaviar er allerede kendt, men hvad med syltede blæretang eller tørret tang som smagsgiver på din mad eller i dit brød? Både flot og velsmagende.