Forskellen mellem porcelæn og keramik

Vi taler ofte om keramik og porcelæn, som om disse to materialer var ét og samme, og det er til en vis grad korrekt, for porcelæn er en type keramik. Keramik er både produktionen og selve støbningen af brændt ler. Det, der kan sammenlignes med porcelæn, er i stedet lertøj og stentøj - to andre keramiske materialer.

Disse materialer adskiller sig i deres kemiske sammensætning såvel som i de endelige produkters egenskaber.

Lertøj er mere almindeligt end porcelæn, da det ofte bruges til at fremstille vaser, fade, gryder, krus og pyntegenstande af forskellig slags.

Porcelæn har, på den anden side, et noget snævere brugsområde. Det bruges især til at fremstille tallerkener, kopper, fade, saucenæb og kander, og er blevet synonym med fuldt udstyret bordservice.

Hvordan fremstilles stentøj, lertøj og porcelæn?

Som nævnt er stentøj, lertøj og porcelæn alle keramiske materialer, men det er fremstillingsprocessen og komponenterne, der adskiller dem.

For at hærde materialet brændes blandingen i ovne, der kan nå meget høje temperaturer. Den laveste temperatur, hvor ler kan hærde, er 600°C.

Stentøj er lavet af ler og kvarts. Det er som udgangspunkt gråt eller brunt, men kan glaseres i forskellige farver. Materialet brændes ved meget høje temperaturer, ca. 1 200-1 300 °C, hvilket gør de fleste produkter ovnfaste og materialet velegnet til ovnforme og ramekiner. Det stentøjsler, der bruges i produktionen, er almindeligt i Danmark.

Lertøj indeholder mindre kvarts end stentøj og brændes ved lavere temperaturer (mellem 1000°C og 1150°C). Det betyder, at materialet ikke er så stærkt og holdbart som stentøj, men det er billigere og lettere at arbejde med. Det egner sig godt til maling og dekoration med smukke mønstre og skal glaseres for at være vandafvisende.

Porcelæn findes i forskellige varianter, men de består alle af kaolin, feldspat og kvarts i varierende mængder. Den mest almindelige er feldspatporcelæn. Det brændes ved 1400°C, hvilket gør porcelænet ekstra holdbart. Det begrænser dog farvevalget, og hvis man vil bruge en farve, der ikke kan brændes ved så høj en temperatur, må man brænde porcelænet igen i en særlig dekorationsbrænding.

Porcelæn er det vigtigste materiale til fremstilling af restauranttallerkener. Hvorfor det foretrækkes til dette formål, vil vi finde ud af i det følgende afsnit.