Vis alt under

Hvad var der i drinken, sagde du? Originale cocktails med uventede ingredienser

Atypiske cocktails med tre uventede ingredienser: krydderier, grøntsager og grappa. Tryl atypiske smagsoplevelser frem for dine gæster. LUSINI giver dig 9 spændende opskrifter på cocktails med krydderier!

Cocktailbar med ingredienser og en færdig cocktail

KRYDDERIER, GRØNSAGER OG GRAPPA: tre uventede ingredienser i baren

Frugt, sukker og søde smage er passé i drinkverden. Den stigende udbredelse af bitter gin på verdensplan har banet vejen for bitre og usædvanlige smagsvarianter. Dette begynder nu at afspejle sig i cocktailopskrifterne, som bliver mindre og mindre sukkerholdige. Krydderier, grøntsager og grappa pirrer smagsløgene rundt om i verden - nyd cocktails på en helt ny måde!

Med det passende bartilbehør fra LUSINI får du succes med de seneste cocktailtrends.


Cocktailglas

Frisk basilikum med peberkorn


Fra suppen til cocktailglasset: drinks med peber, basilikum og salvie

Basilikum

Eksotiske og spændende drinks befrier basilikummen fra sit lange ægteskab med tomat og mozzarella. I kombination med rom og lime giver den klassiske italienske smagsætning din daiquiri et krydret indslag.

Basil Daiquiri dekorerad i ett martiniglas

Basilikum Daiquiri:

  • 10 basilikumblade
  • 1/2 lime
  • 2 cl sukkerlage
  • 6 cl lys rom

Tilberedning:

Mål ti basilikumblade op, en halv lime, sukkerlage, isterninger og rom i en shaker eller i et cocktailglas med generøs rund skål, og bland det ordentligt med en muddler. Lad ingredienserne trække et kvarter. Si Basilikum Daiquirien gennem en si og hæld den eventuelt op i et martiniglas.


Salvie

Sage Smash er en forfrisket version af en velkendt cocktail, der også frister smagsløgene med en karakteristisk smag.

Saga Smash-cocktailen serveras i ett longdrinkglas

Sage Smash:

  • 4 cl vodka
  • 2 cl sukkerlage
  • 2 cl citronsaft
  • 8 cl sodavand
  • 2 kviste salvie

Tilberedning:

En klassisk Vodka Sour, det vil sige vodka, sukkerlage, citronsaft og neutral sodavand blandes i en shaker sammen med to kviste salvie. Dekorer et glas med citronskal og salvieblad, og nyd derefter den opfriskende aroma inden du smager på denne cocktail.

Vores tips

Riv citronskallen og bland den med sukker, for at lave en flot dekoration til kanten af glasset og for at forstærke den forsfriskende smag, når du tager den første slurk. En glastrimmer vil hjælpe dig med at dekorere glaskanten med limesaft og sukker.


Peber

Peber er et fast indslag i enhver koks køkken. Nu er den citrusagtige smag af Andalite-peber blevet tilføjet til en af verdens ældste og mest populære longdrinks.

Andaliman-Bellini cocktail serverad i ett champagneglas

Andaliman Bellini:

  • 10 cl champagne
  • 3 cl ferskenpuré
  • 1/2 tsk Andalimanpeber

Tilberedning:

En Bellini består af champagne eller anden mousserende vin og ferskenpuré som nu får yderligere en smagsnuance ved tilføjelse af Andalimanpeber. Med denne ingrediens klassificeres Andaliman Bellinien officielt som en cocktail da en sådan, i hvert fald i bareksperternes verden, indeholder mindst tre ingredienser.

Vidste du?

Bellini'en blev opfundet i 1948 i Harry's Bar, som har budt mange internationale stjerner velkommen til Venedig siden 1931, herunder forfattere som Ernest Hemingway, Truman Capote og Orson Welles i 40'erne og 50'erne. Atmosfæren i denne lille bar er lige så enkel og stilfuld som den berømte long drink. Den dag i dag, spilles der ingen musik her. "Musikken i Harry's Bar er gæsternes samtaler", forklarer Arrigo Cipriani, som efterfulgte sin far som barchef i 1957.

Friske rødbeder, gulerod og græskar


Grønsager er de nye frugter – drinks med rødbede, ærter, græskar og gulerødder

Flere grønsager forlader tallerkenen og dukker op i glasset, enten i form af puréer, i lager med alkohol eller i form af grønsagsjuicer. I såkaldte "Garden Drinks" bruger man lokale spirer, rødder og knolde som giver forskellige cocktails en krydret smag.

Gulerod

En af vores grønsagsklassikere, guleroden, gør sit indtog på baren i drinken Rabbit Hole.

Rabbit Hole-cocktailen serveras i ett longdrinkglas och dricksglas

Rabbit Hole:

  • glas fyldt med is
  • 40 cl gulerodsjuice
  • 3 cl agavesirup
  • 4 cl rom
  • 2 cl limesaft
  • 1 vaniljestang

Tilberedning:

Drinken med gulerod og rom består af gulerodsjuice som blandes med agavesirup, rom samt is. Prikken over i'et bliver skabt af limesaft og kornene fra en vaniljestang. Si drinken gennem en si og hæld den i høje cocktailglas.


Ærter

Friske ærter, gin og mynte indgår i Mind your Peas & Qs. Navnet er et engelsk ordspil med temaet ”at opføre sig ordentligt”.

Highballglas Timeless

Mind your Peas & Qs:

  • glas fyldt med is
  • 1 flaske gin
  • 100 g frisk mynte
  • 200 g ærter

Tilberedning:

Cocktailguruen Rich Woods blander drinken på en flaske gin, frisk mynte og ærter som skal trække i 48 timer. Hvis du blander 5 cl af Mind your Peas & Qs med 5 cl tonic vand, får du en herligt uopfriskende sommervariant af en klassisk gin og tonic. Dekorer gerne med is og mynte.


Rødbede

Den som tror at grønsagscocktails ikke er noget for feinschmeckere, har nok aldrig hørt om drinken Beetroot Feelings.

Martiniglas Sky från VEGA

Beetroot Feelings:

  • 1-2 isterninger
  • 3 cl rødbedejuice
  • 5 cl cachaça
  • 1,5 cl hvid choklade sirup

Tilberedning:

Drinkens lokkende lyserøde farve kommer fra rødbedesaft blandet med cachaça, en sukkerrørsbrændevin. Denne drink får sin sødme fra hvid chokoladesirup. Bland den med is i en shaker og server den i et champagneglas eller et martiniglas.

Vores tips

Denne søde drink med jordtoner kan du, med fordel, dekorere med en skåret vaniljestang, der er draperet over kanten af glasset. Den søde duft harmonerer perfekt med aromaen af hvid choklade.


Græskar

En cocktail med græskar og rom har en herligt mættet orange nuance, men det er ikke den eneste anledning til at den er et fremragende drinkvalg om efteråret.

Pasabahçe Champagneglas Timeless

Græskar-rom cocktail:

  • 1-2 isterninger
  • 8 cl græskarpuré
  • 2 cl fløde
  • 6 cl mælk
  • 4 cl vanilje rom
  • 1 knivspids kanel
  • 1 knivspids muskatnød

Tilberedning:

Græskarpuré, fløde og mælk gør denne cocktail dejlig cremet, og med vanilje rom vil den varme dig op på kølige efterårsaftener. Bland ingredienserne med en knivspids kanel og server i et martini- eller champagneglas. En knivspids muskatnød fuldender smagsoplevelsen.

Jordbær, vindruer og citroner


Fra mavepuster til obligatorisk drinkingrediens: grappa-cocktails er nu på mode

Alle som elsker den italienske livsstil foretrækker at nyde sin grappa som den er, i et klassisk grappaglas med lang stilk. Denne spiritus, der er fremstillet af druerester, har en stærk, særpræget smag som ikke falder alle i smagen. I grappa-cocktails træder den fine smag af dette destillat, der er lagret i kirsebær-, ege- eller kastanjetræsfade, dog tydeligt frem. Grappa kan indeholde op til 70 % alkohol i volumen, men spiritusens smag er elegant dæmpet i drinks med frugtsaft og andre aromaer.

Clover

Clover-cocktail serverat i ett glas

Ingredienser:

  • knust is
  • 3 cl grappa
  • 2 cl citronsaft
  • 1 cl jordbærsirup
  • 1 msk æggehvide

Tilberedning:

I cocktailen Clover dæmpes grappaens skarphed ved hjælp af citronsaft, jordbærsirup og en spiseske æggehvide. Ingredienserne blandes med is i en shaker og serveres i et tumblerglas.


Genova

Genova er en lækker italiensk drink, der kombinerer en amerikansk Dry Martini med to klassiske italienske spiritus.

Cocktail Genova i ett martiniglas

Ingredienser:

  • krossad is
  • 3 cl grappa
  • 1 cl sambuca
  • 4 cl gin
  • 1 cl vermouth

Tilbereding:

En Genova blandes på grappa og sambucca i en shaker. Tilsæt gin, vermouth og is efter behag. Ryst kraftigt, og resultatet bliver en skøn forening af Italien og gammel god amerikansk cocktailtradition.

Vidste du?

Drikke som fremstilles af drueskalsrester fra vinfremstilling må kun kaldes grappa hvis de er fremstillede i Italien. I nord Italien, især i Veneto, er der aldrig langt til et grappadestilleri. Navnet grappa har ingenting med Monte Grappa at gøre, men er afledt af det latinske ord for drue. I norditalienske dialekter blev ”rapus” til ”grapo” eller ”graspa”.