Vis alt under

Burgeren – altid trendy

I dag er hamburgere ikke længere blot en bolle med kød, men der findes et bredt udvalg af burgere, og der kommer hele tiden nye varianter til. Her viser LUSINI dig, hvor burgeren kommer fra, hvad hypen handler om, og hvor alsidig den populære klassiker er.

Dukat bord med serverade hamburgare

Alt om burgeren

I mange år har burgeren været et velkendt og populært indslag på restaurantmenuerne rundt omkring i verden. Burgerhypen fra USA blev i sin tid transporteret over Atlanten og til Europa. Før var det ofte bare hos de store fastfood-kæder man kunne få serveret burgere, men nu findes den nærmest over alt – fra kiosker til gourmetrestauranter. Burgere er ikke længere bare brød med kød – variationerne er uendelige og der dukker hele tiden nye typer op. Her kan du læse om burgerens oprindelse og få gode idéer til hvordan du kan variere denne elskede klassiker.

Serverade hamburgare med sallad och dryck

Hvor kommer burgeren fra?

Burgerens oprindelse er til stor diskussion, men en historie siger, at den første burger blev serveret på Louis' Lunch i New Haven, Connecticut, i 1895. Det var den tyske immigrant Louis Lassen, der lagde stegt hakket oksekød mellem to skiver brød og kaldte det for Steak Sandwich. Der er dog flere andre der hævder at have serveret den første hamburger, bl.a. Charlie Nagreen i 1885 i Seymour, Wisconsin, og Oscar Bilby i 1891 i Tulsa, Oklahoma. Uanset hvem der serverede den allerførste burger, er én ting sikkert: hypen startede i USA. Den 15. april 1955 åbnede den første McDonald's-restaurant i Des Plaines, Illinois, og dermed startede et burgerboom og lagde grunden til kommerciel fastfood.

Vidste du?

Navnet hamburger stammer sandsynligvis fra Hamburg Steak, som igen er opkaldt efter den tyske by Hamburg. I en Hamburg Steak blev det hakkede kød serveret i varme boller og var en almindelig ret på de skibe, der fragtede tyske emigranter til USA.

Hvad består en klassisk burger af?

En klassisk burger består kun af få ingredienser. Den serveres normalt med pommes frites, og hvis du vil spise den på den amerikanske måde, kan den også ledsages af en milkshake.

Servitricen serverer hamburgere med pommes frites og drikkevarer
  • Brød:
    Burgerbrødet kaldes ofte for bun og den klassiske variant består af vand, mælk, gær, hvedemel, sukker, æg, smør, salt og toppes med sesamfrø.
  • Kød:
    Selve bøffen består af hakket oksekød som formes til runde bøffer. Kødet steges eller grilles og krydres kun med salt og peber.
  • Tilbehør:
    Almindeligt tilbehør på en klassisk burger er salat, tomat, løg og syltet agurk.
  • Sauce:
    For den klassiske variant er det burgerdressing og eventuelt ketchup som man skal bruge.
Vores tip

Den klassiske hamburger kan man let variere med ost, bacon, grillede grønsager, avokado, chilis eller syltede rødløg. I stedet for almindelige pommes frites kan man servere søde kartoffelfritter til. Når det gælder vegetarer eller veganere udskifter man let kødet mod en kødfri bøf, som fremstilles i mange varianter, af kikærter, linser eller bønner.

Server burgere på bedste vis

Burgere handler ikke bare om ingredienserne, men i stor grad også om udseendet. Hvis du vil kunne konkurrere med alle, som serverer burgere, skal præsentationen også være indbydende. Mødet mellem gourmet og street food er på mode. Server for eksempel burgeren på et skifferfad og pommes frites i en kurv eller i pommes frites papir. Et andet tip er at stikke en rustik steakkniv gennem burgeren for at holde alle dele sammen, og servere kreationen på et serveringsbræt.

Serverad hamburgare med pommes frites-korg och öl
  • Fransk burger:
    Briochebrød med bøf af okse toppet med blåskimmelost, karamelliseret løg og bladspinat. Ekstra tip: læg marinerede pæreskiver på.
  • Asiatisk burger:
    Udskift kødet med store grillede middelhavsrejer og top med mangochutney, chili og avokado.
  • Norsk burger:
    Med laks, dillsauce og creme fraiche.
  • Spansk burger:
    Bøf af ibericogris, toppet med chorizo, manchegoost og aioli.